ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK
ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK


Energi for fællesskabet – Energifællesskaber og havvind

Arrangement d.26/11 2024 kl.19:00 til kl. 20:00
Sted: Bornholms højskole

Danmark står over for en omfangsrig udbygning af vedvarende energi og vores kollektive elnet, men solcelleparker og vindmølleprojekter møder ofte lokal modstand. Hvordan kan man få vendt denne tilgang og få borgerne med på at have lokal vedvarende energi i netop deres områder og landsbyer? Måske er energifællesskaber svaret.
Energifællesskaber vil give borgere mulighed for aktivt at deltage i produktion af el og varme. Derved kan de få medbestemmelse, styrke det lokale de fællesskaber og samarbejder på tværs af borger, virksomheder og kommuner. Det handler i bund og grund om at gøre det muligt for borgere at investere i at udvikle lokal vedvarende energiproduktion på lige vilkår med virksomheder, i højere grad end de kan som individuelle private borgere. Derved kan overskuddet gå til investeringer lokalt, frem for til eksterne developere.
Kom og hør fra jeres egen Bornholm Havvind, som vil opføre lokalt- og folkeejede vindmøller for at gøre Bornholm selvsynet med strøm i 30 år!
Foreningen VedvarendeEnergi har siden energikrisen arbejdet med fem initiativgrupper, der gerne vil lave energifællesskaber. Deres erfaring kan I høre mere om her. Vi kommer ind på, hvordan man samler et lokalsamfund og kommer i gang med et energifællesskab, de udfordringer bevægelsen står over for i Danmark og visioner for fremtidens energisystem.

 

Agenda
19.00
Bornholm Havvind
v/. Helle Munk Ravnborg

19.30
Pause med kaffe og kage

19.45
Introduktion til energifællesskaber, muligheder og erfaringer fra fem initiativer.
v./ Martin R. M. Holt, Foreningen VedvarendeEnergi

20:15
Afslutning og spørgsmål

 

Præsenteret af Bornholms Energi og Miljøforening i samarbejde med VedvarendeEnergi .
Gratis og åbent for alle