Det skriger til månen, at der ikke står et ord om lokalt ejerskab i regeringens VE-udspil

Kommunerne skal have samme værktøjer til at skabe energifællesskaber, som regeringen har givet kommunerne i forhold til at etablere energiparkerne, skriver Morten M. Westergaard og Stephan C. Krabsen, forpersoner i Energifællesskaber Danmark i dette debatindlæg i Klimamonitor.

Regeringens udspil ’Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land’ indeholder mange fortræffeligheder og ønsker. Helhedsorienteret behandling af hensyn på relevante arealer, mere ansvar fra staten, hurtigere myndighedsbehandling, mere dialog med kommunerne og mere lokal opbakning.

Sådan lidt mere af det hele. Lidt mere af det, vi kender både med henhold til form og indhold. Lidt mere kompensation til naboer, lidt mere myndighedsdialog og den slags.

Fra Energifællesskaber Danmark ønsker vi også mere.

Vi ønsker mere fokus på ordet »sammen«. For grøn energi kan noget, vi ikke vil gå glip af – hvis vi får rimelig adgang til det.

Borgere, kommuner og erhvervslivet vil engageres og inddrages i den grønne omstilling. Ikke klappes på hovedet og spises af med frynsegoder. De vil være med. De vil bidrage. Det har danskere altid villet. Andelsselskaber er ikke noget nyt. Det er tværtimod rygraden i den danske selvforståelse. Vi kan selv. Sammen.

Lokalt vil man løse udfordringen med den grønne omstilling sammen. Sammen med regeringskontorerne i beslutningstoppen til den lokale landsby. Det kan energifællesskaber. Binde det lokale sammen med den nationale målsætning, og i den bevægelse opnå bæredygtig og langsigtet værdi for alle. Både i forhold til:

1. at reducere CO2-udslip og blive fri af russisk gas
2. at samarbejde om at bruge strømmen, når den er der, og sidst men ikke mindst i forhold til at sikre
3. at el- og varmeregningerne lokalt blandt borgere og virksomheder er til at stole på.

Tænk, hvis borgere rakte ud til regeringen og bad om, at man placerede en vindmølle- eller solcellepark i nærheden af dem! Mod et beskedent lokalt ejerskab, der dækker det lokale forbrug, vender man bøtten på hovedet.

Så kan både NIMBY, YIMBY, YOLO, ROFLMAO og FOMO tage deres gode tøj og gå.

Så vil borgerne gerne. For så er de med. Sammen med regeringen, netselskaberne, Energinet og elhandlerne i en ligeværdig organisering igennem energifællesskaber.

Succeshistorier findes
Se det jublende erhvervsliv i Greenlab Skive, hvor man forbruger egen grøn energi direkte. Se borgerne i Hvide Sande, der har landets billigste fjernvarme fordi de ejer og aftager grøn energi direkte.

Historisk har vi set andre lignende eksempler på ’Yes In My Backyard’: Fra Samsø’s energieventyr, vindmøllelaugenes blomstringsperiode med mere. Det er den slags, vi skal have mere af.

Hvordan lykkedes de? Og kan vi lære noget af succeserne?

Skives erhvervsliv fik lov til at blive regulatorisk testzone. I hovedtræk består modellen af at forbinde energiproduktionen direkte med forbruget. Fremtidens energiproduktion skal opsættes tæt på forbruget, ligesom nyt forbrug skal etableres i nærheden af energiproduktionen.

Det er opskriften på at aflaste elnettet fra de store mængder elektricitet, som den grønne omstilling uundgåeligt vil føre med sig.

I Hvide Sande er det lidt samme historie, her var modellen imidlertid baseret nogle matrikulære forhold, der gjorde det muligt at eje produktionen og forbruge direkte. Det er godt lokalt købmandskab.

Begge succeser er baseret på det direkte medejerskab, hvor fordelene – billig strøm – er noget borgerne har adgang til fordi de bor, hvor de bor. Gevinsterne bindes til stedet og ikke til en konto på Cayman Island.

Forestil dig at bo et sted, hvor strømprisen fås til det det koster at producere samt en lokal gunstig tarif. Det gør noget for stedets værdi og hos ejendomsmægleren.

Nøglen er energifællesskaber
Det kan faktisk lade sig gøre at skabe de stedbundne værdier og opbakning. Det hedder energifællesskaber og er endda noget Europa-Kommissionen og medlemsstaterne gerne ser alle kommuner med over 10.000 indbyggere implementere i 2025.

Afsættet, og det regelsæt der udarbejdes, er hard-core decentralt orienteret energipolitik, der sætter borgeren i centrum. Fordelene i energifællesskaber kan være økonomiske, sociale og miljømæssige. Energifællesskaber kan arbejde med produktion, lagring, deling af energi med videre efter det nye regelsæt for energifællesskaber.

Det betyder mulighed for direkte medejerskab til solceller, vindmøller, geotermiske anlæg, ladestationer, varmeforsyning, damplagre, batterier med mere.

I Energifællesskaber Danmark tænker vi, at kommunerne skal have samme værktøjer og muligheder for at fremme energifællesskaber, som regeringen har givet kommunerne i forhold til at etablere energiparkerne. Herunder planmæssige fordele, forrang i forhold til lokal planbehandling, en indgang til statslig myndighedsgodkendelse med videre.

Energifællesskaberne bør desuden fritages fra en fordobling af betaling til grøn pulje, da deres opsætning af VE – for eksempel solcelleparker – allerede kommer lokalområdet til gode i form af et direkte lokalt ejerskab. Lokale aktører har ikke det samme økonomiske råderum som en professionel developer.

Kommende hjælp fra Energifællesskaber Danmark
Energifællesskaberne blomstrer frem over hele landet, og Energifællesskaber Danmark udsender snarligt en case-samling sammen med en håndbog for energifællesskaber og en vejledning til alle landets kommuner. Vejledningen er væsentlig fordi de lokale processer skal designes til medejerskab.

For alle skal kende til muligheden, og politikerne skal aktivt tage stilling til energifællesskaber som en del af nøglen til Danmarks fremtidige energisystem. Også selv om det er nyt, anderledes og kompliceret.

Rom blev ikke bygget på en dag, og vi tog ikke til månen, fordi det var let. At der i regeringens udspil ikke er et ord om lokalt ejerskab og energifællesskaber skriger til førnævnte måne.

Fra vores perspektiv kan det kun skyldes, at det ikke er lykkedes os at oplyse politikerne godt nok om de muligheder og perspektiver, der er i et styrket lokalt ejerskab til den grønne omstilling igennem energifællesskaber. Derfor er det en varm anbefaling at arbejde omhyggeligt med regelsæt for energifællesskaber, de er skabt med henblik på ’Yes In My Backyard’ sammen.