ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK
ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK


Generalforsamling 2024

Energifællesskaber Danmark har fået en forrygende start, og vi glæder os til at byde vores mange nye medlemmer velkommen til den første ordinære generalforsamling for vores nye forening.

Generalforsamlingen finder sted d. 12. april 2024 klokken 14.00 i Byrådssalen, Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Den officielle indkaldelse findes HER og du finder dagsordenen for mødet HER

Efter afviklingen af generalforsamlingen får vi to inspirerende oplæg. Først fra Michael Gimm Holdensen, der er Product Owner på Energinets platform for oprindelsesgarantier – energioprindelse.dk. Energistyrelsen har meldt ud at Energinets platform er tænkt som del af deres planer for deling af energi imellem aktive kunder. Det bliver altså muligvis et af de allermest vigtige værktøjer at forstå, når man arbejder med eller er en del af et energifællesskab.

Herefter fortæller Chris Vrettos både om erfaringer med energifællesskaber i Grækenland og giver samtidig en status på og et blik ud i fremtiden for energifællesskaber i Europa. Chris er project manager i REScoop.eu, der er den europæiske interesseorganisation for energifællesskaber og deltager i ELECTRA Energy, der er en græsk sammenslutning af energifællesskaber.

Alle medlemmer er velkomne og har fået tilsendt invitation med dagsorden via mail.

Program

Kl. 14-15: Afvikling af ordinær generalforsamling (se dagsorden ovenfor)
Kl. 15-15:45: Energioprindelse.dk – en platform til oprindelsesgarantier og deling af strøm for energifællesskaber?
v/Michael Gimm Holdensen, Product Owner, Energinet
Kl. 15:45-16:30: Europæisk status samt fremtid for energifællesskaber og erfaringer fra Grækenland
v/Chris Vrettos, project manager i REScoop.eu & deltager i ELECTRA Energy