ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK
ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK


Energifællesskaber er den bedste model for ’yes in my backyard’

Frem for opslidende kampe om størrelsen på kontante kompensationer, er det bedre hvis naboer til grønne energianlæg bliver medskabere, skriver Morten M. Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune og Stephan C. Krabsen, EBO Consult, i dette debatindlæg. Debatindlægget blev bragt i Klimamonitor d. 14. august 2023.

Det er en national opgave at etablere mere Vedvarende Energi (VE) på land og udfase gas og olie fra danskernes boligopvarmning i hurtigt tempo. Det er to opgaver som National EnergiKriseStab, NEKST, har fået stillet.

Vi vurderer, at ved at prioritere en model baseret på energifællesskaber, vil vi kunne øge tempo og volumen for VE på land og udfasning af fossil rumopvarmning. Energifællesskaber kan få ’stedets’ interesser og behov i spil på en anden måde end nuværende modeller i eksisterende lovgivning.

Energifællesskaber

Virkemidlet ’energifællesskaber’ skal forstås konkret og efter bekendtgørelse herfor. Lovgivningen, der stammer fra EU, er et overordnet juridisk setup, der lader os som virksomheder, privatpersoner, offentlige myndigheder med flere arbejde med VE-produktion, lagring, anvendelse og deling af vedvarende energi med videre til produktionspris, efter hvile-i-sig selv principper og med adgang til finansieringsmuligheder, der eksempelvis kendes fra varmeforsyningsloven.

Der er indlejret et decentralt perspektiv i modellen, og perspektivet indlejres nu i dansk lovgivning med blandt andet førnævnte bekendtgørelse. Kommissionen arbejder i øvrigt for, at alle kommuner i Europa med over 10.000 indbyggere etablerer mindst ét energifællesskab i 2025.

Modellen lægger kraftigt op til samspilsmodeller, der har vist ’Yimby’-resultater (Yes In My Backyard) og dermed, at blandt andet kommuner og developere ’genopfinder’ nogle af deres traditionelle procedurer.

I Danmark har vi set tre steder, hvor man har etableret konkrete anlæg, med energifællesskabers decentrale udviklingsprincipper, med held:

·      Nærvarmeværket i Føns

·      Borgernes solcellepark i Brenderup

·      Vindmøller og varmeværk i Hvide Sande.

Alle er med folkelig opbakning, begejstring og på eget initiativ.

Flere er på vej, blandt andet boligområdet Hyllegaard Høje ved Hvalsø samt Energifællesskab Avedøre, hvor bekendtgørelsens økonomiske model bringes i spil.

Den helt særlige pointe er, at energifællesskaber kan samordne produktion, lagring, anvendelse og deling af flere forskellige teknologier under ét selskab. Derved bidrager energifællesskaber også til at løse den nationale udfordring med stigende investeringer i udbygning af det kollektive elnet som følge af den grønne omstilling og decentral strømproduktion.

Uden at være et egentligt energifællesskab har ganske få mestret at sammenkoble vind, sol og varmeforsyning så elegant som Hvide Sande fjernvarme, der har Danmarks billigste varmepriser. Hvis andre vil kopiere denne helhedstænkning, vil det juridisk, administrativt og praktisk være klogt at overveje organisering gennem energifælleskaber.

NEKST har mindst to legekammerater til at løse opgaven.

 

Den ene model er at gøre som vi plejer. Den anden er energifællesskaber. De kan i øvrigt leve sammen og tænkes sammen.

Når vi gør, som vi plejer

Når vi opstiller VE på land, såsom solceller og vindmøller, diskuteres der ofte ud fra monetære kompensationsprincipper. Vi taler ofte om at dirigere kompensationspenge direkte til de enkelte naboer til VE-anlæg. Derfra diskuteres beløbsstørrelser.

Logikken er er kort sagt: ’Penge til de enkelte personnumres kontonumre’. Herfra eksploderer debatten ofte om beløbsstørrelser og kan på den baggrund gøde jorden for lange og ufrugtbare processer.

Den anden model

Når vi begynder med ideen om energifællesskaber, begynder vi (borgere, kommuner og developere) fra den blanke tavle med spørgsmålet ’hvordan vil vi deltage i den grønne omstilling?’

Alene det at skabe et rum til refleksion, uden det mentale vejbump som et udefrakommende skitseprojekt kan være, er værdifuldt. Masser af målinger viser, at folk vil den grønne omstilling, de vil gerne tænke med, og mange er stolte over anlæg i baghaven, hvis de har et reelt medejerskab og selv har valgt teknologien.

Hvad kan folk finde på?

Rigtig mange mennesker uden for de fjernvarmeforsynede byer vil have grøn rumopvarmning. Det er også et godt sted at starte, noget der berører egen matrikel konkret.

Stort set alle danske byområder kan få fjernvarme, også hvis traditionel fjernvarme ikke er muligt. Selv når kravet er klimavenlig forsyning baseret på hurtig udrulning af effektiv varme – for selskab, samfund og beboerne.

Et attraktivt virkemiddel kan være kollektiv varmeforsyning baseret på termonet. Langt hen ad vejen, og forsimplet, kan termonet kaldes et kollektivt jordvarmeanlæg med individuelle varmepumper. Ved nærmere eftersyn kan termonet være sektorkoblingens ’Premium’-værktøj.

Termonet er fælles jordvarmeslanger, der kan pløjes ned i marker, rabatter eller fodboldbaner. Slangerne kan absorbere overskudsvarme fra supermarkeder, spildevand eller afværgeboringer. Slangerne kan også bores ned i jorden, ofte omkring 100 meters dybde, og derfor meget lidt pladskrævende. Med termonet betyder afstande og varmetab mindre, energieffektiviteten er højere, og så er systemet fra begyndelsen elektrificeret.

Med termonet og andre jordvarmesystemer kan vi gemme store mængder overskudsvarme i jorden i månedsvis, så vi får en form for varmebatteri. Det kan hjælpe med at balancere udsvingene i produktionen af sol- og vindenergi. Varmepumperne i de enkelte huse kan styres – og styrer man mange – kan man modvirke, at varmepumperne arbejder samtidigt for fuld skrald i spidslastperioder.

De lokale netselskaber har derfor en interesse i sådanne projekter som led i arbejdet med prioritering af netforstærkninger og udbygninger. Kort og godt, der kan skabes synergi og sektorkobling med lokale energi forhold.

Her er humlen i energifællesskaber: Som organisation kan de indeholde både grøn varme og produktion af den strøm, der anvendes i eksempelvis et termonet. Pludselig bliver vindmøller og solceller meget, meget interessante.

Samtidig giver energifællesskaber den mulighed at dele af kompensation fra VE-anlæg går til et decideret medejerskab. Forestil dig at du får strømmen til dit varmesystem til produktionspris og med en gunstig lokal tarifering. Dertil kan noget af de grønne puljer bidrage til finansiering af de projektforslag, der skal udarbejdes for at sikre sunde varme projekter.

Det kræver blot, at vi tænker i helheder ud fra lokale forhold, herunder lokale interesser og behov. Den slags tanker kan udleves igennem energifællesskaber.

Mon ikke vi kan sætte os sammen og få fart på den grønne omstilling under de rammer, hvis vi tænker nyt og gentænker opstartsprocesser for lokalområder?